
Opstilling af dit nye vildmarksbad
Martin PedersenTillykke med dit nye vildmarksbad! Det er nu den skal pakkes ud og monteres det helt rigtige sted, så du endelig kan nyde godt af dit private wellness-arrangement.
Når du får leveret dit vildmarksbad, kommer det oprejst på en palle, og pakket forsvarligt ind i plastik for at beskytte den på bedst mulig vis under transporten.
Det første du skal gøre, er at gennemgå træ, glasfiber og ovnen grundigt for evt. skader under transporten. Skulle det mod forventning ske, at der er sket en skade under transporten, er det vigtigt du hurtigt laver en reklamation på din forsendelse. Badet må ikke stå ude i indpakket stand i længere tid.
Send os en mail på info@royaltubs.dk med vedlagte ordrebekræftelsen og billededokumentation af skaden på aflæsningsstedet. Jo hurtigere du fortæller os om det, jo hurtigere kan vi hjælpe dig! (jf. Handelsbetinger accepteres fragtskader ikke senere end 48 timer efter modtagelse)
Vildmarksbadet skal placeret på et plan og stabilt underlag og skal understøttes på alle flader for optimal støtte af det indvendige glasfiberkar. (Der accepteres en hældning på maximalt 10 promille)
Før brug bør vildmarksbadet vaskes af for støv, der kan være opstået under produktion. Der anvendes alm. sæbevand. Særligt for glasfiberkaret bør der ikke anvendes stærke kemikalier. Brug med fordel produkter der egner sig godt til rengøring og vedligehold af glasfiber. (brug ikke produkter med grove slibeegenskaber). Aftappes karet bør det rengøres straks efter for kalkaflejringer, der er en naturlig del af vores vand i Danmark.
Påfyldning af vand bør altid være vand fra vandhanen, ikke vand fra åer, søer mm.
Påfyld vand indtil ca. 10 cm. fra kanten. Først da må du påbegynde optændingen, da karet ellers vil blive ødelagt af strålevarmen fra ovnen.
VIGTIG- Hvis dit vildmarksbad er købt med nogen form for elektronisk styring, anbefaler vi at tilslutte det elektriske system direkte til en stationær elinstallation. Det er vigtigt der ikke lægger el samlinger i nærheden af badende, da det ellers kan blive en træls oplevelse. (Sørg desuden for, at der er jordforbindelse i alt el føring for en sikkerhedsskyld).
VIGTIGT: Hvis du opdager en fejl eller mangler på dit nye vildmarksbad efter optænding SKAL du straks indsende en reklamation jf. vores handelsbetingelser. Gøres dette ikke med det samme kan vi risikere vores producent afviser reklamationen, hvoraf det er vigtigt dette gøres straks.
Læs også vores blogindlæg om opgraderinger til dit vildmarksbad